Her er du: De voksne betaler /Vestjælland

Mordmysteriet på Højriis Slot

Højriis slot har gennem tiderne modtaget mange fine gæster fra nær og fjern. Og det slider på den gamle dame. Derfor har Hertug Konrad besluttet, at der skal gøres lidt i stand i de gamle stuer.
Da frøken Roses værelse skal tapetseres om, finder håndværkerne en dør bag det gamle tapet, som fører ind til at rum, som har været aflåst i omkring 100 år. Døren viser sig at skjule en grusom historie.
Oldfrue Karna Blom er ved at besvime af forfærdelse og gæsterne på slottet opfører sig besynderligt.
 Du skal finde den hemmelige dør                          
Hvad gemmer sig bag?
Og hvem er det, der går igen i kælderen i den grønne kjole?
Det er det, du skal finde ud af.

Se hjemmesiden for priser og åbningstider.

Højrisvej 3
7900 Nykøbing Mors
Tlf. 97766165

www.hojriis.dk

Tadre Mølle

Tadre - den sidste vandmølle
Elverdamsdalens vandmøllehistorie kan føres tilbage til middelalderen. I nærområdet omkring Aastrup Kloster har der gennem årene ligget mindst 13 vandmøller, og Tadre Mølle er i dag den eneste bevarede og endnu fuldt funktionsdygtige mølle.

På møllegården har Roskilde Museum siden åbningen i 1996 opbygget et museums- og naturcenter med fokus på kulturmiljøerne - samspillet mellem menneske og natur.

Møllegård og naturcenter
På møllegården er der etableret kålgård og lægeplantehave, mindre dyrehold og markdrift. Der er anlagt smukke stier omkring møllesøen og rundt om engene, hvor der - som det eneste sted i landet - er åbnet et kildekalkbrud.

I laden er opsat en udstilling om Elverdamsdalens natur, møller, vandkraft og kulturmiljøer med særlig fokus på Tadre Mølles historie og tilknyttede personer gennem tiden.

Entré:
Voksne: 25 kr.
Børn og unge 0-17 år: Gratis

Tadre Møllevej 23
4330 Hvalsø
Tlf. 5919 4001 / 4035 6187

www.roskildemuseum.dk

Sagnlandet Lejre

Sagnlandet Lejre er stiftet i 1964 for at skabe ny viden om fortiden ved forsøg
Sagnlandet Lejre er også et enestående smukt og spændende udflugtsmål med huse og miljøer fra stenalder, jernalder og vikingetid, arbejdende værksteder og gamle husdyrracer

I Sagnlandet Lejre kan I:

gå på opdagelse i oldtidens landskaber, huse, haver og værksteder
suge viden til jer fra kyndige vikingekvinder, jernaldermænd, stenalderjægere og håndværkere
stå ansigt til ansigt til urokser, vildsvin, får, geder og gæs
lade børnene boltre sig i båldale, hvor de kan sejle stammebåde, male mel, hugge brænde og meget mere
møde forskere og håndværkere i deres arbejde med at skabe nye forklaringer af og fortolkninger på fortidens levn

Se hjemmesiden for oplysninger om åbningstider og priser.
Gratis for børn under 3 år.

Slangealleen 2
4320 Lejre
Tlf. 46480878

www.sagnlandet.dk