Her er du: Oplev naturen / Sydsjælland

Næsbycentret

Næsbycentret er et spejdercenter, men alle har lov til at komme der. Der er et skønt kuperet område med hængebro, en lille sø, samerhytte og masse af bålpladser hvor man kan grille og spise sin medbragte mad. Lige stedet for til en dejlig eftermiddag hvor børnene helt sikkert kan få brændt noget energi af.

Skelbyvej 126
4171 Glumsø
Tlf. 57 64 72 84

www.naesbycentret.dk

Fakse Kalkbrud

For 63 millioner år siden var hele det østsjællandske område dækket af hav. På havbunden var der store banker, der blev dannet af mikroskopiske mosdyr, bryozoer. Som noget helt specielt for det senere Fakse-område, levede her også koraller, som dannede deres egne banker hen over og ved siden af bryozobankerne. På disse banker udfoldede der sig et meget rigt og varieret dyreliv med bl.a. muslinger, krabber, snegle og hajer.
Adgang til bruddet er gratis, men sker på eget ansvar. I arbejdstiden skal større grupper henvende sig på Brudkontoret på Baunekulevej. Biler ingen adgang.

Baunekulevej 6
4640 Fakse

Feddet

Feddet er en halvø ved Præstø Fjord med afvekslende natur som bl.a. birkeskov, klitter og dejlige sandstrande. Feddet er tilgængeligt til fods eller på cykel. Helt ude på den sydligste del af Feddet står det flotte fugletårn med udsigt over fjorden, markerne og strandengene. Der er også mulighed for en sejltur med Turkaperen. Kommer du til Feddet i egen bil kan du parkere ved Feddet Camping.

Feddet  12
4640 Fakse

www.feddet.dk

Stevns Trampesti

Stevns Trampesti er en rute på 22 km, som kan deles op i mindre ture. Undervejs ser man Højerup kirke (som er helt ude ved klintekanten), stevns fyr, man går langs den smukke klintekant, man kan overnatte gratis i en shelter (der er 3 stk. på strækningen), man kan se boesdal kalkbrud, holtug kritbrud og bare nyde vandet og naturen.

Mandehoved 10
4660 Store Heddinge

www.naturcenter.stevns.dk

Svenskekløften

Syd for Haslev finder man i Hasede Skov et meget anderledes "dramatisk" skovområde, hvor der pludselig midt i skoven åbner sig en høj, stejl kløft på 30-35 meters højde (Istidens smeltevand har flået jorden væk!). Det er et skønt sted til en skovtur, hvor børnene kan lege på skrænterne og svinge sig i et ophængt reb (gynge) på et plateau midt i kløften. På sin vej til kløften passerer man Paradishaven, hvor man kan se en masse, forskellige importerede planter gennem ca. 100 år. Ifølge sagnet gemte svenskerne sig her for Gjøngehøvdingen under krigen i 1660.

Villa Gallinavej
4690 Haslev

Bregentved park

BBregentved park er velholdt samtidig med, at naturen også får lov at gro. Der er gode stier, hvor man kan gå nogle gode tur bl.a rundt om en stor sø med massere af fugle. I parken findes et mindesmærke med trappe rundt om, hvor de voksne kan tage en slapper, mens ungerne drøner op og ned. Fra parken er der udsigt til Bregentved Gods, som er en smuk bygning. Parken er anlagt i 1750erne.

Parken er åben for offentligheden onsdage, søndage og helligdage fra kl. 9 til solnedgang, dog senest kl. 18. Det er kun tilladt at færdes på de anlagte stier. Parkeringsplads findes tæt ved Moltkesvej, som Koldinghus Alle støder op til.

Koldinghus Allé 1
4690 Haslev

www.bregentved.dk

Udby Skov

Udby Skov er en næsten spritny skov, der først blev tilplantet i 1997. Der er en fin legeplads, som er beliggende ved Trehøjevej vest for Udby. Samme sted findes bålplads og primitiv overnatningsplads. Udby Skov ligger tæt på Stege og Udby, og det har derfor været oplagt, at skabe gode oplevelsesmuligheder med stier, skovlegeplads, skovsøer og mange forskellige træer og buske.

Trehøjevej
4780 Stege

Klinteskoven

Skovområdet er rigt på bakker og inde i skoven finder vi det højeste punkt på Møn - Aborrebjerget - placeret 143 meter over havet. I Klinteskoven er et net af stier. Skoven har et varieret fugle- og planteliv og er rig på fortidsminder, blandt andet gravhøje. Du finder også en naturlegeplads midt inde i Klinteskoven. På pladsen findes også bålpladser og borde/bænke. Der er etableret adgang for kørestolsbrugere til grillplads og bord, og det er faktisk muligt at køre i bil helt frem til pladsen.

Klintevej 544
4780 Stege

Bangsebro Skov

Bangsebro Skov på 82 ha. ligger i nordkanten af Nykøbing Falster. Skoven bruges meget af byens borgere, men især skoler og børnehaver er flittige brugere. Selvom skoven ligger lige op ad byen, er der masser af dyreliv, og du finder en dejlig skovlegeplads med bålhytte, labyrint, klatrenet, byg-selv-hytter, borde/bænke og grillplads. Adgang til legepladsen ad asfalteret sti, så du let kan tage en barnevogn med.

Bangsebrovej
4800 Nykøbing Falster