Her er du: Seværdigheder / Nordjylland

Sæby Glaspusteri

Værksted, galleri og butik. Besøg det arbejdende værksted, hvor glaspuster Leni Bille omdanner det 1100 grader varme glas til smukke unikke glasting.

Algade 46 E
9300 Sæby
Tlf. 98 46 26 10 / 40 30 26 95

www.saebyglaspusteri.dk

Aabybro Mejeri

Aabybro Mejeri, der blev grundlagt i 1888, er landets ældste - og eneste - mejeri, som stadig har daglig indvejning af frisk mælk til produktionen af flødeis. Man holder fast ved de gamle traditioner, og den daglige indvejning af frisk mælk sikrer, at deres berømte RYÅ IS fremstilles af frisk dansk fløde kun tilsat udsøgte og gode råvarer. Der er mejeriudsalg med et bredt udvalg af mejeriets produkter, f.eks. oste, men der sælges også vin, mjød, dansk honning, marmelader, syltede frugter, kiks m.m.

Brogårdsvej 148
9440 Aabybro
Tlf. 98 24 10 04

www.ryaais.dk

Rævhede Naturprodukter

Rævhede Naturprodukter er hjortefarm og gårdbutik på en landejendom tæt ved Vesterhavet i Nordjylland. Her opdrættes hjorte med stor respekt for velfærd og etik og forarbejdes efter gamle håndværkstraditioner med f.eks. bøgerygning i gammeldags stenovn. Stor velfungerende gårdbutik med friske varer som marmelader, hyben, honning, kød og kolonial samt vin.

Sandmosevej 84
9440 Aabybro
Tlf. 98 24 31 23

www.raevhede-naturprodukter.dk

Meldgaard Heste & Aktivitetscenter

Stor gårdbutik er indrettet i den gamle kalvestald, med alt til hest & rytter, uld garner & færdigvarer, fritidsbeklædning og meget mere. Stort og alsidigt udvalg. Besøgslandbrug med islandske heste, kaniner, hund & kat, der alle gerne må klappes og kæles med. Melgaard Heste har indrettet en anderledes legeplads - mange timers leg ligger forude. Kiosk & borde/bænke i gården, en rolig plet til en lille pause. På gården drives et økologisk Islænder stutteri samt økologisk planteavl.
Der er mulighed for trækture for børn, og rideture for voksne samt børn over 8 år, både enkelt personer & grupper. Der rides med turister, enkelt personer, grupper, polterabends, firmaer, skoler m.m. Fra 1 time til flere dage. Mulighed for ridelejr og lejrskoleophold. Rekvirer prisliste og aktivitetskalender ved Melgaard Heste. Overnatningsmuligheder på naturlejrplads.

Sjørupvej 13, Grønnerup
9640 Farsø
Tlf. 96 49 59 00

www.meldinfo.dk

Brøndum Nørgård Natur-Ox

Brøndum Nørgård Natur-Ox er gårdbutik og besøgslandbrug. Besætningen består af ammekøer og fedekalve, som går på græs om sommeren og færdigfedes i store haller på dybstrøelse. Brøndum Nørgård, har gode faciliteter til busbesøgende, der gerne vil gøre holdt for at strække benene eller besøge vores landbrug eller gårdbutik. Vi har plads med borde og bænke, hvor der er mulighed for at grille eller spise sin medbragte mad, og en stor opholdsstue med plads til mange gæster. Alle kan frit færdes på gården for at se dyrene. Søndag og helligdage kun efter aftale.

Kollerup Strandvej 19, Brøndum
9690 Fjerritslev
Tlf. 98 21 31 63

www.landkoeb.dk

Sønderhaven Gårdmejeri

Sønderhaven har eksisteret siden 1600-tallet, og havde i 1800-tallet eget mejeri. I dag er Sønderhaven en middelstor gård midt i Vendsyssel. Som noget helt unikt blev mejeritraditionen genoptaget i 2007. Det lille gårdmejeri bruger udelukkende mælk fra gårdens egne køer til Sønderhavens produkter. På den måde er der føling med tingene fra de gumlende køer til de håndlavede produkter i mejeriudsalget. Sønderhaven Gårdmejeri laver lokale produkter med godt håndværk og stolte traditioner.

Stadevej 314, Serritslev
9700 Brønderslev
Tlf. 98 83 74 04

www.soenderhaven-gaardmejeri.dk

Skagen Fiskeauktion

Her er der mulighed for at komme ind og se, hvordan det foregår, når fiskene bliver solgt. Man skal stå helt stille og kigge, så man ikke forstyrrer auktionen. Her bydes der på alt godt fra havet, afhængig af årstiden. Læg især mærke til, hvordan de forskellige fiskeopkøbere afgiver deres bud.- Prøv om du kan følge med - auktionsmesteren kan.

Auktionsvej 10
9990 Skagen
Tlf. 98 44 12 00

www.skagenfiskeauktion.dk